Fonten, som jeg også har designet, passer perfekt til bogens tone og understøtter den legende og eventyrlige fortælling. Som tidligere blåhåret kunstner har jeg også lagt vægt på, at illustrationerne skulle afspejle en legende og uforudsigelig stil, der vækker glæde og undren hos børnene. Gennem en kombination af farverig grafik og en legesyg tilgang håber jeg, at bogen vil inspirere børn til at udforske verden omkring dem med åbne øjne og nysgerrighed.

Så hvis du er klar til at tage med på et skørt og sjovt eventyr, hvor hverdagen bliver til noget helt magisk gennem børnenes nysgerrighed, så er denne bog noget for dig. Velkommen til Junos verden!

Jeg har haft fornøjelsen af at illustrere “Fandens Fandango,” en farverig billedbog skrevet af Mette Telefoni. Bogen har et lidt anderledes højformat, inspireret af den klassiske børnebog “Lange Jan.” Det format giver illustrationerne lidt ekstra plads og tilføjer en sjov dynamik til historien.

En serie af illustrationer til Akademiker pension udviklet til deres brand med fokus på fortælling og inklusion.

Levende udtryk

Akademiker Pensions farvepalette er en skøn, begrænset sag som jeg gennem tekstur og overgange har gjort levende og stoflig. Dét kombineret med en simpel, næsten naivistisk streg understøtter Akademiker Pensions budskab om at være for alle.

Skrevet af Molly Mørch

Illustreret af Line Birgitte

Bogen udkom første gang i juni 2022 på Forlaget KOM.

Her finder du et udpluk af de portrætplakater jeg har lavet. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du står og mangler en gave eller selv har et sted du gerne vil have et portræt hængende.

Det er ikke altid jeg har tid til at lave portrætplakater, men du kan altid skrive og spørge mig.

Som gave til venner og familie har mange fantastiske mennesker bestilt de her tegnede karakterplakter hos mig. Hver billede fortæller en lille historie om mennesket eller menneskerne der er med.

Det er ikke altid jeg har tid til de her bestillinger, men du er velkommen til at kontakte mig og høre mere.

Som frivillig for Ammenet.dk har jeg illustreret den informative og sjove adventskalender til julen 2019. Jeg er meget stolt af at være frivillig ved Ammenet.dk som hjælper utalige kvinder og børn, ja familier. Jeg selv har søgt information på hjemmesiden og ved de kompetente vejledere mange gange.

Et igangværende projekt. Følg med på instagram hvor jeg også deler halvfærdige ideer, krøllede tanker og tegne proces. Du kan nogengange finde tegningerne som print i shoppen

During my investigations into character form design, I found that the shapes of characters can be distilled into eight recognizable primary forms.

In my thesis I linked these primary forms to character personalities using Jung’s Psychological Typology and invented a tool for analyzing animation characters.

The characters you see here are made to show the stereotypes and I used them all in short animation for my final project for my Bachelor Exam.

THE STICK OF IT

Analyzing over forty animations from Disney Studios I found that three shapes were almost always the helpers to the main character (and sometimes the villain): the Stick, the Circle and the Bean. These characters were also primarily what I called “inbetween” the villains and the heroes personality-wise.

The heroes had only two shapes, one male and one female: The Chalice and the number Eight. And finally the villains was almost always triangular as a basic shape.

In my final animation I used the characters to show how we view eachother in formstereotypes too. During my research I asked people to tell me what they thought about different shapes in people – fat people were lazy and out of control, where as skinny people were control freaks and too concerned with how they looked. Tall people were competent and intimidating and small people were easy to be around and good listeners.

Et pop-up eventyr

Da jeg arbejdede på at illustrere sangen “Pandoras Box” af Chris Jordan, trak jeg på min erfaring fra Odense Internationale Musikteater. Her har jeg tidligere samarbejdet med Chris, og hans musik har altid været en kilde til inspiration for mig. Min baggrund i teaterverdenen har også udstyret mig med evnen til at skabe dramatiske og engagerende scenografier – noget jeg betragtede pop-up bogen som en udvidelse af.

Min proces med at udvikle bogen fulgte en praktisk tilgang baseret på “byg – test – gentag”. Jeg lavede adskillige grove papirprototyper for at udforske, hvordan forskellige elementer kunne arbejde sammen. Et eksempel på denne iterative proces var udviklingen af “skoven af hænder”, der rækker ind over Pandoras æske. Det var en udfordring at sikre, at hænderne ikke blokerede æsken, så den kunne lukke ordentligt og stå stabilt, når bogen blev åbnet. Efter flere forsøg opdagede jeg, at jeg kunne bruge tråd til at trække den sidste del af kassen på plads, hvilket løste problemet.

En anden udfordring var at skabe den illusion, at Pandora kigger ned i æsken, når den åbnes. Oprindeligt forsøgte jeg at placere Pandora og æsken på hver sin side af bogen, men det gjorde det svært at synkronisere deres bevægelser, især hendes blik. Efter flere prototyper besluttede jeg at flytte Pandora midt på siden, hvilket gjorde det muligt for mig at bruge den samme mekanik til både at åbne æsken og få hendes pupiller til at bevæge sig. Dette skabte en mere sammenhængende og troværdig interaktion mellem figurerne og deres omgivelser.

Selvom min pop-up bog ikke nødvendigvis adskiller sig teknisk fra andre i genren, hvor mange også kombinerer analoge prototyper med digitalt arbejde, var det vigtigt for mig at bevare en håndlavet kvalitet. Jeg brugte forskellige tykkelser papir, afhængigt af hvad der fungerede bedst for de bevægelige dele og bogens holdbarhed. Skitserne blev først lavet i hånden og derefter færdiggjort i Photoshop, før de blev printet, skåret ud og samlet.

Jeg ønskede at fange essensen af Pandoras nysgerrighed og beslutsomhed, som skildret i sangen. Mens den klassiske historie ofte fremhæver nysgerrigheden som en uundgåelig kraft, fokuserede jeg i mine illustrationer på Pandoras bevidste valg – hun åbner æsken, fordi hun kan, ikke fordi hun ikke kan lade være. Denne nuancering giver en dybere indsigt i karakterens motivation og bringer en ny dimension til den velkendte fortælling.

Selvom det kan være svært at forklare nogle af bogens mekanismer – de skal virkelig opleves for at blive forstået – har jeg lært meget af denne proces. Jeg har fået en dybere forståelse af, hvordan man skaber interaktive elementer, der ikke kun er funktionelle, men også æstetisk tiltalende. Dette projekt har styrket min lyst til at udforske flere dimensioner af fortælling og illustration i fremtidige projekter.

En vigtig læring fra dette projekt var, hvor tidskrævende og kostbart det er at lave en pop-up bog. Det har været en intensiv proces, men også utrolig givende, og jeg vil være klar på muligheden for at skabe flere i fremtiden. Selvom projektet ikke blev færdigt er jeg tilfreds med de fremskridt, der er gjort, og de erfaringer, jeg har fået undervejs.

I en mindre opgave under en masterclass med Ib Kjeldsmark blev jeg bedt om at illustrere ‘Den lille rødhætte’ men med tre centrale elementer byttet ud: Ulven skulle blive et andet dyr, skoven et andet sted og den lille rødhætte en anden person.

I faget Designhistorie på Kolding Designskole blev jeg udfordret med en opgave, hvor vi skulle redesigne et objekt fra én designhistorisk æra til en anden. Jeg valgte at arbejde med de ikoniske Macintosh-skrivebordsikoner, oprindeligt designet af Susan Kare i 1984, og førte dem tilbage til 1905, hvor Art Nouveau-stilen var fremherskende og den berømte kunstner Alfons Mucha levede.

Valget af netop Art Nouveau og Mucha som inspirationskilder skyldtes deres markante forskelle fra Macintosh-ikonernes oprindelige design. Både Art Nouveau-stilen og de tidlige computergrafiske elementer fra Macintosh afspejler dog deres samtid på interessante måder. Mucha brugte organiske former og naturmotiver, som var velkendte for folk på hans tid, mens Macintosh-ikonerne tog udgangspunkt i genstande fra det fysiske skrivebord, som folk også kunne relatere til. Denne kontrast i æstetik og tidsperiode gav mig mulighed for at undersøge, hvordan noget digitalt og moderne kunne redesignes med en stil, der hylder naturen og håndværket.

I mit redesign valgte jeg at fokusere på fem genkendelige skrivebordsikoner samt pilen, uret og Apples logo. Jeg arbejdede med flere versioner for at finde frem til, hvordan hver af de oprindelige ikoner kunne oversættes til Art Nouveau-stilen. For eksempel tog jeg det velkendte ikon af den lille skærm med det smilende ansigt og forvandlede det til en udsmykket ramme, inspireret af Muchas detaljerede og dekorative portrætter. Her blev skærmens ansigt mere Mona Lisa-lignende, men i en stil, der klart afspejler Muchas karakteristiske linjeføring og æstetik.

En af udfordringerne ved projektet var at redesigne objekter, som slet ikke eksisterede på Muchas tid, såsom printerikonet. I stedet for at skabe noget, der kunne have eksisteret i 1905, valgte jeg at fokusere på designet af objektet og tilføjede detaljer, der passede til Art Nouveau-stilens æstetik, uden at ændre objektets grundlæggende form og funktion.

For uret og pilen valgte jeg en sammenhængende visuel stil, hvor begge ikoner fremstår snoede og ligner guldarbejde, hvilket passer til Art Nouveau-stilens forkærlighed for dekorative detaljer og materialer, der giver en følelse af luksus og håndværk.

Min researchproces spillede en central rolle i projektet. Jeg startede med at undersøge Alfons Muchas arbejde ved at studere hans plakater og illustrationer for at identificere gennemgående temaer og stilistiske elementer. Blomster, blade og organiske former var gennemgående i Muchas værker, og jeg inkorporerede disse elementer i redesignet af ikonerne for at skabe en sammenhæng mellem Macintosh-ikonerne og Art Nouveau-stilen. Samtidig undersøgte jeg også, hvad de originale Macintosh-ikoner repræsenterede i 1984. De var en del af en større revolution inden for computergrafik, hvor skrivebordsmetaforen blev introduceret for at gøre computere mere tilgængelige og intuitive. Denne baggrundsviden var vigtig for at forstå og videreformidle ikonerne på en ny måde.

Gennem dette projekt ønskede jeg at udforske, hvordan to meget forskellige designtraditioner kunne bringes sammen, samtidig med at jeg lærte om både Art Nouveau-stilen og det tidlige digitale design. Det var en udfordring, men også en mulighed for at eksperimentere med form og stil på tværs af tid og æstetik.

Som en del af min optagelsesprøve til Designskolen i Kolding valgte jeg at illustrere den gamle danske folkevise “Agnete og Havmanden”. Visen handler om den unge kvinde Agnete, der forlader sit liv på land for at følge en havmand ned i havet, hvor de sammen får børn. Efter mange år længes hun tilbage til landjorden og vælger at forlade sin havmand og børnene i havet, trods hans advarsler og bønner. Denne fortælling rummer dybe lag af symbolik og følelser, og jeg valgte at fokusere på temaet om manglende refleksion og ansvar, som også findes i moderne kontekster såsom skilsmisser.

I mine illustrationer brugte jeg en simpel, men stærk sort streg og bølger for at skabe dramatiske kompositioner, der formidlede fortællingens følelser og dynamik. En af de centrale metaforer, jeg introducerede, var en itureven kontrakt, som et symbol på moderne skilsmisser og forliste ægteskaber. For at vise Agnetes manglende selvindsigt og refleksion over sine handlinger, tegnede jeg et spejl foran hendes ansigt. Dette spejl skulle illustrere hendes manglende evne til at se sig selv og sit ansvar i situationen – hun er fanget i en illusion om frihed, som egentlig er en ny form for bånd til samfundets normer.

Jeg eksperimenterede med forskellige kunstneriske stilarter og udtryk for at finde den rette måde at illustrere fortællingen på. På et tidspunkt arbejdede jeg med stærke farver, hvor Agnete og Havmanden var tegnet i gult og blåt, og brugte en klattet stil. Til sidst besluttede jeg mig dog for en stram tuschstreg, der gav ro til både versene og karaktererne, og som samtidig gjorde det muligt at lade de følelsesmæssige og narrative aspekter træde tydeligt frem.

Mine illustrationer er domineret af store sorte flader, der skaber både dynamik og stemning. Jeg brugte mørket bevidst, for eksempel i scenen hvor Agnete første gang møder Havmanden. Her er mørket omkring dem massivt og symboliserer det dybe, ukendte hav, som Agnete forlader lysets tryghed for at dykke ned i. På denne måde blev farverne og de sorte flader ikke kun en del af kompositionen, men også en aktiv del af fortællingen.

Mit valg af at fremstille Agnete og Havmanden som køns-stereotypiske figurer – en stærk, maskulin havmand og en feminin Agnete med slanke former – var bevidst. Dette valg understøttede den kontrast, jeg ønskede at fremhæve: selvom Agnete passer ind i de traditionelle kvindelige normer, er det hende, der tager den afgørende beslutning om at bryde op fra havet og forlade sin familie. Det er en modstilling af de typiske kønsroller, hvor hun handler uden hensyn til konsekvenserne, og havmanden står tilbage med ansvaret for børnene.

At illustrere “Agnete og Havmanden” viste sig at være en udfordrende opgave, ikke mindst fordi der findes mange forskellige versioner af folkevisen. Jeg valgte at fokusere på ni udvalgte vers, dels af praktiske årsager på grund af den begrænsede tid til optagelsesprøven, og dels fordi disse vers tilbød de bedste muligheder for visuel udforskning og spændende illustrationer.

Mit projekt med “Agnete og Havmanden” var en undersøgelse af ansvar, frihed og de valg, vi træffer, og hvordan disse temaer fra en gammel folkevise stadig har relevans i nutidens verden.