Som en del af min optagelsesprøve til Designskolen i Kolding valgte jeg at illustrere den gamle danske folkevise “Agnete og Havmanden”. Visen handler om den unge kvinde Agnete, der forlader sit liv på land for at følge en havmand ned i havet, hvor de sammen får børn. Efter mange år længes hun tilbage til landjorden og vælger at forlade sin havmand og børnene i havet, trods hans advarsler og bønner. Denne fortælling rummer dybe lag af symbolik og følelser, og jeg valgte at fokusere på temaet om manglende refleksion og ansvar, som også findes i moderne kontekster såsom skilsmisser.
I mine illustrationer brugte jeg en simpel, men stærk sort streg og bølger for at skabe dramatiske kompositioner, der formidlede fortællingens følelser og dynamik. En af de centrale metaforer, jeg introducerede, var en itureven kontrakt, som et symbol på moderne skilsmisser og forliste ægteskaber. For at vise Agnetes manglende selvindsigt og refleksion over sine handlinger, tegnede jeg et spejl foran hendes ansigt. Dette spejl skulle illustrere hendes manglende evne til at se sig selv og sit ansvar i situationen – hun er fanget i en illusion om frihed, som egentlig er en ny form for bånd til samfundets normer.
Jeg eksperimenterede med forskellige kunstneriske stilarter og udtryk for at finde den rette måde at illustrere fortællingen på. På et tidspunkt arbejdede jeg med stærke farver, hvor Agnete og Havmanden var tegnet i gult og blåt, og brugte en klattet stil. Til sidst besluttede jeg mig dog for en stram tuschstreg, der gav ro til både versene og karaktererne, og som samtidig gjorde det muligt at lade de følelsesmæssige og narrative aspekter træde tydeligt frem.
Mine illustrationer er domineret af store sorte flader, der skaber både dynamik og stemning. Jeg brugte mørket bevidst, for eksempel i scenen hvor Agnete første gang møder Havmanden. Her er mørket omkring dem massivt og symboliserer det dybe, ukendte hav, som Agnete forlader lysets tryghed for at dykke ned i. På denne måde blev farverne og de sorte flader ikke kun en del af kompositionen, men også en aktiv del af fortællingen.
Mit valg af at fremstille Agnete og Havmanden som køns-stereotypiske figurer – en stærk, maskulin havmand og en feminin Agnete med slanke former – var bevidst. Dette valg understøttede den kontrast, jeg ønskede at fremhæve: selvom Agnete passer ind i de traditionelle kvindelige normer, er det hende, der tager den afgørende beslutning om at bryde op fra havet og forlade sin familie. Det er en modstilling af de typiske kønsroller, hvor hun handler uden hensyn til konsekvenserne, og havmanden står tilbage med ansvaret for børnene.
At illustrere “Agnete og Havmanden” viste sig at være en udfordrende opgave, ikke mindst fordi der findes mange forskellige versioner af folkevisen. Jeg valgte at fokusere på ni udvalgte vers, dels af praktiske årsager på grund af den begrænsede tid til optagelsesprøven, og dels fordi disse vers tilbød de bedste muligheder for visuel udforskning og spændende illustrationer.
Mit projekt med “Agnete og Havmanden” var en undersøgelse af ansvar, frihed og de valg, vi træffer, og hvordan disse temaer fra en gammel folkevise stadig har relevans i nutidens verden.
